Kreativ Fredag; Hvem, hvad, hvorfor?
Velkommen til Kreativ Fredag !
Kreativ Fredag @ soenderby.com er min lille digitale kolonihave for diverse eksperimenter, projekter og alt muligt andet. Det handler om at eksperimentere, lege og lære noget ny, kort sagt; vitaminer til hjernen.
Titlen Kreativ fredag startede, da jeg på et tidspunkt havde meget at lave og det gik ud over de sjove kreative projekter. Jeg besluttede at der hver uge skulle sættes lidt tid af til projekter jeg havde bare havde lyst til, men som ikke behøvede at blive lavet. Det er ikke den værste måde at starte weekenden på, så det blev til Kreativ Fredag.
Min baggrund er noget blandet, men tech og kreativitet går igen i det meste jeg har lavet. Jeg arbejde en del år med IT for den grafiske branche for et Apple Center. Den baggrund har bragt mig vidt omkring, fra avis til reklamebureauer – incl. nogle rigtigt spænde år for et internatialt reklamebureau i Amsterdam. Jeg har også arbejdet som 3d freelancer i både Holland og Danmark.
Mine første 3d experimenter startede, da jeg opdagede der fulgte en licens af Maxons Cinema 4D GO med v1.0 af Apples Final Cut Pro. Siden har jeg brugt C4d fra version R7 Art til R20 Studio, men nu er det tid til forandring. Valget er faldet på Blender og til 3d arbejdet bliver systemet også skiftet fra MacOS til PopOS.
Det er ikke mange år siden jeg begyndte at tegne. Jeg have aldrig rigtig tegnet som barn, jeg ville gerne, men den magiske evne havde jeg ikke. At man kan lære at tegne var der desvære aldrig nogen der havde fortalt mig. Min søn er vild med at tegne og det inspirerede mig til at stille og roligt begynde at tegne sammen med ham. Da det gik op for mig at alle kan lære at tegne, var det jo bare at komme igang med at øve sig. Jeg har ikke fået tegnet ret meget de sidste 2 år og savner det, så det skal der laves om på.
Kreativ Fredag bloggen har fået en opgradering så den virker bedre på telefoner, med https og det er lettere sortere i emnerne. Der er massere projekter i støbeskeen; der skal gang i tegneriet igen, 3d eksperimenter i Blender, python programmering så jeg kan ‘fixe’ nogle af de ting jeg savner i Blender og hvis jeg finder tid til det skulle robot #003 også gerne ud og rulle på vejen med øl til naboerne. Og det er kun begyndelsen…
Svend